Om mig

Jeg er en kvinde først i 30'erne, som blev diagnosticeret med Emotionel Ustabil Personlighedsstruktur (EUP) af Borderlinetype - også kaldet Borderline Personlighedsforstyrrelse i slutningen af 2009.

Her på min blog fortæller jeg om mit liv, mine tanker, min hverdag og andre ting jeg finder spændende om borderline og psykisk sygdom.

Begge mine forældre er alkoholikere, og dermed også psykisk syge. Min far har ydermere også et misbrug af kokain - i perioder. De blev skilt da jeg var 14 år. De havde et anstrengt forhold til hinanden i mange år efter skilsmissen, Nu er det (forholdsvis) godt. Men de har aldrig sluppet hinanden følelsesmæssigt, og det tror jeg ikke, de nogensinde kommer til.

Mit liv fra før jeg var 15-16 år, husker jeg kun i få glimt.

Jeg er den ældste af 3 søskende - jeg har 2 yngre brødre, og har nok altid haft rollen som deres "reservemor".

Hele min familie har i mange år været præget af uvenskab, både på min fars og mors side.

Min mor er nu blevet gift på ny med en mand, som jeg har et meget anstrengt forhold til af forskellige årsager, som jeg også har beskrevet lidt om i forskellige indlæg på bloggen. Jeg er i tvivl om han også har et misbrug (overforbrug?) af alkohol.

Min far er sammen med en kvinde som selv har et misbrug af hash.

Jeg har i mange år arbejdet som prostitueret. Jeg er det stadig, men ikke i samme omfang som tidligere. Jeg kan mærke behovet bliver mindre for hver dag, men trangen er stadig stærk til tider. Jeg går i gruppeterapi for at få hjælp til efterveerne af det. Prostitutionen er min måde at affektregulere, som De så fint kalder det på fagsprog. Nogle skærer sig, nogle spiser, nogle gør noget tredje.. Jeg prostituerer mig - og jeg er nok, når alt kommer til alt, afhængig af det. Det er mit stof ligesom kokain. Det kan gøre mig høj i flere dage.

Jeg er madmisbruger. Overspiser.



-
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...