fredag den 12. april 2013

Veninde og tanker omkring venner....

Idag skal jeg ud og se på en kjole sammen med min veninde fra behandlingen. Hun skal til noget fest om nogle uger og så ville hun gerne have mig med til at finde en kjole. Det er også fint nok... eller jeg ved det ikke... Hun fylder bare så meget og jeg kan ikke finde ud af at sige fra. Hun ringer til mig 10-20 gange om dagen - og jeg overdriver ikke! Nogle gange er det fint nok, men det kan altså også godt blive for meget.

Hun er sådan en, som er meget kontant. Siger tingene ligeud uden omsvøb og med meget høj stemme, hvilket har givet mig et ordentligt chok en enkelt gang, hvor hun følte, at jeg havde skuffet hende.

Hvordan hulen siger man til en person, at man synes at hun fylder for meget og at det sommetider er lige i overkanten af ringe 20 gange om dagen??

Hun siger selv, at hun godt ved, at hun er lidt af en mundfuld og at jeg endelig skal sige fra, hvis hun bliver for meget. Men det har jeg alligevel svært ved.

Jeg har aldrig sagt fra overfor en veninde. Aldrig. Jeg går altid med halen mellem benene og siger "Fuck hende", så gider jeg ikke have hende i mit liv. Videre.

Jeg kan heller ikke mindes, at jeg nogensinde har grædt over en veninde. Jo, måske en enkelt gang, da jeg var i starten af 20'erne, men ellers ikke. Jeg er lige fyldt 30.

Måske er det også derfor jeg foretrækker mig eget selskab. Jeg orker ikke flere skuffelser og jeg orker ikke at tage stilling til mennesker. Jeg orker det bare ikke. Det er så pisse besværligt.

Samtidig så arbejder min veninde stadig i prostitution - og vi har mødt hinanden igennem gruppeterapi for at komme ud af det. Hun har ikke fortalt terapeuterne, at hun arbejder og i hvilket omfang. For hun arbejder meget. Det må hun også selvom - jeg ved at hun virkelig har brug for pengene. Men jeg bliver draget. Draget tilbage til det. Det er ligesom et stof. Ligesom mad, stoffer, alkohol. Jeg længes efter det. Der går ikke en dag uden jeg tænker på det. Nogle gange med væmmelse, andre gange med eufori. Det er noget mærkeligt noget.

Jeg er på juicefaste i disse dage. Det har jeg været siden i mandags og det er fredag nu. Så jeg lever af friskpresset juice fra min saftcentrifuge og vand. Og jeg har det fantastisk. Kiloene rasler af, men det er ikke derfor jeg gør det. Jeg har set en video som hedder "Fat, Sick and nearly Dead", som virkelig har sat tankerne igang om min sundhed. Jeg er også holdt op med at ryge. Det gjorde jeg også i mandags. Og så føler jeg det egentligt naturligt. Jeg følte at der skulle ske noget. Jeg levede af cornflakes med mælk og jeg har taget 10 kg på indenfor de sidste 3-4 mdr. Nu er jeg på rette vej igen og det er så dejligt. Jeg føler mig ikke længere helt udmattet, lad og fed. Tværtimod så føler jeg mig frisk, levende og (lidt) glad, faktisk.

Nå, men min veninde er lige på trapperne.

Håber I får en dejlig dag! 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...