lørdag den 5. maj 2012

Tilbage på arbejdsmarkedet

Nu har jeg gået sygemeldt i... hmm... 3 år efterhånden. Jeg har haft et par enkle vagter i hjemmeplejen, men det kunne jeg slet ikke overskue. Jeg begyndte at dissociere mens jeg var på arbejde. Havde den her uvirkelighedsfølelse. Som om det hele var en film.
Det er nok 1½ år siden jeg prøvede sidst.

Jeg er træt af at tage penge for sex. Engang synes jeg det var sjovt. Jeg nød det. Kunne nogle dage gå rastløst rundt og håbe og vente på, at jeg fik et opkald.

Sådan har jeg det ikke mere. Pengene trækker heller ikke på samme måde mere.

Jeg kunne så godt tænke mig at tjene mine egne penge. Egne på den måde at se dem gå ind på kontoen. Købe ting for penge jeg selv har tjent - på den rigtige måde. Ikke de lette penge.

Men jeg ved ikke hvad det er, der holder mig tilbage.
Hvad er jeg bange for?
Hvad er det værste der kan ske ved at tage på arbejde?

Jeg ved det ikke.

Nu har jeg sat mig til rådighed i det nye vikarbureau jeg har tilmeldt mig for nogle måneder siden. Jeg har lavet 4 vagtønsker i den næste uge. Det første allerede imorgen.
Jeg har besluttet mig for at hvis jeg siger ja til en vagt, så skal jeg også tage den. Så skal jeg ikke melde mig syg. Jeg vil ikke brænde endnu en bro og være afskåret fra at kunne arbejde i bureauet igen, når jeg evt. bliver "rask".

Måske skal jeg bare igang igen og så går det hele derud af.
Jeg tror, det er endnu en nedtur jeg er bange for. At jeg ikke kan overskue det, når det kommer til stykket. Og også manglende selvtillid. Troen på at jeg selvfølgelig godt kan klare det. At jeg godt kan finde ud af det. Herregud, jeg har arbejdet med det i flere år. I perioder når jeg har kunne overskue det.

Åååårh hvorfor skal det være så svært...





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer!
Det er desværre ikke altid jeg får svaret på dem, men de betyder rigtig meget for mig alligevel! :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...