Julen

Skrevet d. 25. december:

Jeg troede egentlig at jeg var ligeglad med julen. Da mine forældre blev skilt, var det ligesom om højtiderne mistede deres betydning. Siden da har jeg altid synes, at jul og julefrokoster i vores familie er gået op i druk og efterfølgende skænderier, råben, skrigen og folk der græder.

Jeg har ikke deltaget i den årlige julefrokost i flere år, da jeg til sidst fik nok, og indså at jeg ikke synes det var hyggeligt. Jeg stillede mig selv spørgsmålet, hvem jeg egentlig tilfredsstillede ved at deltage. Det var i hvert fald ikke mig selv.

I år har jeg holdt jul for første gang uden nogen i min familie. Kun min kæreste og jeg alene. Det var i og for sig hyggeligt nok. Der var intet jul over det, udover gavevekslingen og de 5 nisser der stod på bordet, som jeg havde fået i gave af én, der ikke synes man kunne holde jul uden en eneste nisse.

Det var første gang for os begge to uden nogen form for familie med, så selvom det var hyggeligt, var vi begge en smule vemodige.

Udover det, har jeg i de sidste dage haft det tiltagende dårligt, og det blev ikke just bedre på selve dagen, hvor jeg virkelig kom til at tænke på, hvor ked af det jeg er, over at familien er splittet på den måde den er.

Julefrokosten foregår altid på 1. juledag - idag. Jeg er alene hjemme, og kæresten er på besøg hos sin familie, som jeg har meldt fra til, fordi jeg ikke magtede det. Så selvom jeg havde set frem til en alene-dag, så er jeg alligevel ked af det, fordi jeg ved at min familie er sammen i den anden ende af landet. Jeg prøver at minde mig selv om, hvordan det plejer at foregå, og så forsvinder savnet en smule.


.